  
Tranderup kirke er romansk med indbyggede gotiske hvælv. Ældst blandt inventaret er den store Maria-figur med Jesus-barnet (ca. 1300), der nu er placeret i den oprindelige kvindeindgangs døråbning.
Også den trefløjede altertavle (ca. 1510) er fra katolsk tid, og det store kalkmaleri over korbuen oplyser selv, at det er fra 1518. I begge sider af korvæggen er fundet nicher, som formentlig har rummet helgenaltre.
Inden sit nuværende ny-klassicistiske tårn, som er opført i 1832 og sandsynligvis tegnet af C.F. Hansen, har kirken haft tårn og spir i lighed med kirkerne i Bregninge og Rise. Den største af klokkerne er støbt i 1566 og bruges stadig. Orgel, 4 stemmer, Peder Hansen, Gudme, ca. 1850.
Kilde: visitfyn.dk
|