Langeland-Ærø Provsti
 
   
     
 

Humble Kirke

Humble kirke LangelandHumble kirke indefraHumble kirke Langeland - Døbefonden

 

Humble Kirke ligger højt og er med sine mange udvidelser meget anselig - Kirken er oprindelig en senromansk kirke, men med mange udvidelser både i romansk og gotisk tid.

 

Det oprindelige kor og skib er opført af tegl med sokkel af granit.

 

De ældste tilføjelser er korsarmene og tårnet i gotisk stil er usædvanligt opført over den søndre korsarm.

 

Kirken i korsform er Langelands største kirke og er tidligere herredskirke fra middelalderen. Kirken har været underlagt den nærliggende herregård Skovsgaard - Under alteret findes tilmuret gravkapel for familien herfra.

 

Kirkens to klokker er fra 1430 (Langelands ældste) og 1630.

 

Altertavlen er fra 1863 og malet af F. Storck. Den forestiller Thorvaldsens Kristusfigur.

 

Prædikestolen er opsat i slutningen af forrige århundrede, ejendommeligt nok, i kirkens nordside. Den indeholder trærelieffer fra 1650.

 

Kirkens orgel har 14 stemmer og er opsat i kirken i 1985.

 

Kirken er åben 08.00 - 16.00.

 

Sognepræster: Trille Brink Westergaard og Allan Helmer Madsen (Fra 01-09-2017)

 

 

Kilde: Wikipedia / Kirkebladet for Langeland og Strynø

 

Billeder: Wikipedia, photo outside: Hubertus45, CC 3.0

 

 
 
  Langeland - Ærø Provsti - Bellevue 3 C, 5900 Rudkøbning - Kontaktperson: Joan Harding Gotfredsen - 62 50 11 88 - jhg@km.dk