FOR MENIGHEDSRÅDET

FOR MENIGHEDSRÅD

Som menighedsråd er der, blandt meget andet, mange datoer at holde styr på – Datoer, som skal overholdes i henhold til lovgivningen.

Det er specielt datoer vedrørende budgetter, regnskaber, indsendelse af synsprotokoller og kvartalsrapporter, som er vigtige.

Som en hjælp har vi udarbejdet et årshjul med alle de vigtige datoer vedrørende budgetter, regnskaber og kvartalsrapporter.

Der skal foretages syn over kirker og kirkegårde hvert år og en kopi af synsudskriften indsendes til provstiudvalget inden 1. oktober. Hvert 4. år foretages synet af provsten – Se nedenstående oversigt.

BYGGESAGSPROCES

Skal I som menighedsråd ansøge om en byggesag, skal dette gøres via en selvbetjeningsløsning på Folkekirkens IntraNet.

Herunder finder I en vejledning, som I med fordel kan læse, inden I går i gang med byggesagsansøgningen samt en tjekliste, som beskriver, hvad I skal have klar, inden I går i gang med selve byggesagsansøgningen. Der er ligeledes en guide til, hvordan man kommer godt fra start i byggesager og hvem må hvad.